Redaktionellt | 8 Febr 2021 | Gäst

Minnesord om danske fotografen Steen Larsen

Den danske konst- och reklamfotografen Steen Larsen är död efter en längre tids sjukdom. Här nedan publicerar vi några minnesord skrivna av hans kollegor Poul Mikkelsen, Ulla Heegaard, Claus Jørgensen och Peter Bay.

Foto: Stuart McIntyre

Manden bag kameraet på en lang række store nationale og internationale kampagner fra Ericsson mobiltelefoner til Carlsbergs “Sort Guld” var udlært på fotoskoler i London og Stockholm og som assistent hos flere af verdens ypperste fotografer i New York og Los Angeles.
Steen var et ualmindeligt fint og kærligt menneske men også vild, kontroversiel og uforudsigelig som kunstner. Hans billeder var ikoniske og altid brød han nye grænser.
 De blev mere end 5 årtier til en lang række billboards og helsidesannoncer i dagbladene som i sig selv var høj kunst, og som vandt priser og anerkendelse i ind og udland. 
Helt til det sidste, kunne vi glæde os over billeder der var pladecovers værdige.
   
At arbejde sammen med Steen Larsen, var som at ride på en enhjørning.Lige meget hvor dygtig man synes man var og hvor meget umage man gjorde sig, så fik Steen Larsen det til at flyve på en måde man ikke havde forudset. Dristigt og farligt på den gode måde. Steen var altid nyskabende. Når man vænnede sig til samarbejdet, så vidste man, at man bare skulle sætte ham fri og nyde turen.
 
Steens flyvehøjde efterlod ingen tvivl om at hans talent hørte hjemme på verdensplan. Han var han stort set ligeglad med teknik og egentlig også med kameraer. Steen var i motivet. Han var billedmager. Der var ikke nogen af hans billeder der lignede reklame. Lige som andre store kunstnere, bevægede han sig ubesværet fra genre til genre og fandt nye originale løsninger.  I de senere år indbefattede hans opgaver også arbejde i filmbranchen som visuel designer, fotos til danske frimærker og museer, og endelig de billeder han lavede ”for sig selv” fordi han ikke kunne lade være – de sidste år skudt på telefonen.
 
Alle os der arbejdede med Steen fik vores smukke billeder, selvfølgelig. Steen var altid flyvende, men aldrig svævende. Han var streetwise med ben i virkeligheden, samtidig med at han var et meget sanseligt menneske, der på en fototur for et stort bryggeri til en trist, våd del af Berlin kunne udbryde: ”Uh altså, Berlin er så liderlig på den der triste måde”.
Steen var et sammensat og mangfoldigt menneske som vi elskede for hans skøre, skønne skæve påhit, men også for hans evne til at føre lange og spirituelle samtaler.
Steens længsel efter at blive forenet med det guddommelige, kom stærkt til udtryk i hans sidste år. Hans æstetiske sans og drømmen om det fuldkomne, manifesterede sig i de senere år i en spiritualitet der gav ham kraft og lys til at leve hver dag fuldtud og til at accepterer sit liv selvom det gennem mange år var præget af alvorlig sygdom.
Respekt for en lille af statur, men meget stor mand som viste sin tanke og kærlighed til livet igennem hans håndværk. 
  
Poul Mikkelsen, Ulla Heegaard, Claus Jørgensen, og Peter Bay